20. dec. 2016
Af Stine Ramlyng
Berørt dronning Margrethe sender dybfølt kondolence til det tyske folk
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Dronning Margrethe sendte tirsdag sin kondolence til den tyske forbundspræsident efter den tragiske hændelse ved julemarkedet i Berlin.
De tragiske begivenheder i Berlin, hvor 12 personer indtil videre har mistet livet - angiveligt ved et terrorangreb på et julemarked - fik tirsdag dronning Margrethe til tasterne.
Således sendte hun ifølge Kongehusets hjemmeside følgende kondolence til den tyske forbundspræsident, og dermed også til det tyske folk; ofrene, deres pårørerende og venner.
I kondolencen skriver dronning Margrethe:
"Ærede forbundspræsident
Jeg er dybt berørt over det tragiske angreb i går aftes i Berlin og beder Dem og det tyske folk modtage min dybtfølte kondolence.
Mine tanker er hos ofrene, deres pårørende og venner.
Margrethe R"