8. jul. 2025
Af Marianne Singer

Besked kommer som sendt fra himlen: Skal dronning Mary på familiebesøg i Australien?

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
En særlig invitation, der helt sikkert har dronning Marys store interesse, blev sendt ud mandag.

Verdens største kvindekonference er "Women Deliver", der fokuserer på kvinders og pigers sundhed og rettigheder, meddelte mandag via mail, at man nu har åbnet for tilmelding til næste års store konference.

Women Deliver 2026 Conference (WD2026) finder sted fra den 27. til den 30. april i Melbourne i Australien.

Dronning Mary kunne meget vel være en af deltagerne og måske talere ved den kommende konference, idet hun tidligere flere gange har deltaget i den og endda været protektor for konferencen, da den i 2016 kom til Danmark.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

I den forbindelse ville det også være helt oplagt for dronningen at kombinere arbejde med et familiebesøg.

Blandt andet bor hendes søstre, Jane Stephens og Patricia Bailey, samt hendes far, John Donaldson, på den australske ø Tasmanien, mens hendes bror, John Donaldson, bor i Perth.

Dronning Mary ville helt sikkert også nye et gensyn med Melbourne, hvor hun som ung arbejdede i reklamebranchen.

Women Deliver regner med at kunne samle over 6.500 deltagere fra over 170 lande til næste års konference.

Tidligere har dronning Mary blandt andet deltaget i Women Deliver konferencen, der finder sted hvert tredje år, i maj 2013 i Kuala Lumpur i Malaysia og i juni 2019 i Vancouver i Canada.

Mere om: