BILLED-BLADETs hofreporter giver sjældent indblik: Det skete lige før kronprins Christians sidste eksamen
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at kronprins Christian er blevet student.
Han fik sin studenterhue på mandag den 24. juni, hvor han var til sin afsluttende eksamen på Ordrup Gymnasium.
BILLED-BLADET og resten af den danske presse var naturligvis til stede på den store dag.
I BILLED-BLADETs podcast ”Har du set?” løfter hofreporter Marianne Singer sløret for et sødt øjeblik, der skete lige før kronprinsen skulle op til eksamen.
For BILLED-BLADETs Marianne Singer var én af de første på stedet den mandag, og hun fik da også en kort snak med kronprins Christian, inden han gik ind til sin eksamen.
- Det var faktisk lidt sjovt. Han kom cirka to timer inden sin sidste afsluttende eksamen på Ordrup efter tre års studietid. Så sad jeg egentlig bare og ventede foran skolen, fordi der var en pool til os pressefolk. Der kom han slentrende ind i skolegården pludselig, fortæller Marianne Singer i podcasten.
Hun og kronprinsen vekslede et par ord, og hvad de sagde til hinanden kan du få afsløret i seneste afsnit af ”Har du set?”.