27. aug. 2025
Af Majken Munk

Billeder indefra Dannebrog: Det skete, da kongeparret holdt Afternoon Tea

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Kongehuset ©
Kong Frederik og dronning Mary var onsdag eftermiddag værter for Afternoon Tea på Kongeskibet Dannebrog, og nu deler Kongehuset billeder derfra.

Kong Frederik og dronning Mary har onsdag været på besøg på Læsø.

Abonnement på BILLED-BLADET

De har besøgt øen som en del af deres sommertogt.

Kongeparret havde som afslutning på deres besøg inviteret en række gæster til Afternoon Tea på Kongeskibet Dannebrog.

Nu har kongehuset delt billeder fra selskabet, som pressen ikke har haft mulighed for at deltage i.

De omtrent 60 gæster blev sejlet ud til Kongeskibet Dannebrog i enten chalup eller med det lokale skib Morten Stage.

På instagram har kongehuset også delt billeder af gæsterne, der bliver sejlet til Dannebrog.

Opslaget afslører også, hvad gæsterne blev budt på til Afternoon Tea.

Der var nemlig klassiske små sandwich, jordbærkage og scones til gæsterne, der både havde mulighed for at drikke og te og kaffe.

Billederne fra Afternoon Tea afslører også, at kong Frederik og dronning Mary havde skiftet tøj, før de tog imod gæsterne.

Kongeparret sagde tak for besøget ved selskabet.

Torsdag venter der dem en tur til Samsø.

Mere om: