6. feb. 2014
Af af Lisbeth Grube

BILLEDER: Tillykke til prinsesse Marie

I dag fylder prinsesse Marie 38 år og kan se frem til at blive fejret af sine allernærmeste.

I dag må der kippes med flaget for prinsesse Marie, som fylder 38 år.

Alt tyder på, at hun skal fejre fødselsdagen med sine nærmeste.

Prinsesse Marie har for vane at fejre sin fødselsdag ganske uformelt med familien og nære venner.

I år er flere medlemmer af den kongelige familie dog ude af stand til at fejre prinsessen, for kronprins Frederik er i Rusland, og prinsgemalen er også ude at rejse. Samtidig har kronprinsesse Mary i eftermiddag to officielle opgaver.

Prinsesse Marie glæder sig uden tvivl til at fejre sin fødselsdag i familiens skød, efter hun i sidste uge var på en begivenhedsrig rejse til Etiopien.

Ifølge prins Joachim var prinsesse Athena og prins Henrik ovenud glade for at se deres mor, da hun kom hjem.

- Det var helt fantastisk at se. Men gensynsglæden gjaldt nu os alle sammen, siger prins Joachim til BILLED-BLADET.

BILLED-BLADET ønsker prinsesse Marie tillykke med fødselsdagen og bringer i dagens anledning et galleri med nogle af de bedste billeder af den royale fødselar - se galleriet over artiklen.

Læs mere om: