30. sep. 2021
Af Marianne Singer

Billedskøn Mary til festkoncert i betagende blå kjole

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Iklædt en vidunderlig blå kjole indtog kronprinsesse Mary torsdag aften Litauens hovedstad Vilnius ved en stor festkoncert.

Kronprinsesse Mary tiltrak sig alles blikke, da hun torsdag aften ankom i flot stil til en festkoncert i Litauens hovedstad Vilnius.

Den smukke koboltblå kjole, som kronprinsessen bar, er fra Cult Gaia og kreeret i et særligt blondestof, med et bredt bånd i taljen, lommer i siden, dyb v-udskæring og pufærmer.

Kronprinsessen viste sig senest i den ved en stor fejring i 2018.

Nyd videoen med kronprinsesse Marys stilfulde ankomst i toppen af artiklen

Matchede præsidentfruen

Inden festkoncerten startede, hilste kronprinsessen og præsidentfruen, Diana Nausėdienė, hjerteligt på hinanden og stillede op til et dejligt billede.
Inde i koncerthuset kunne de to elegante kvinder, der matchede hinanden smukt i samme nuance, lytte til musikere fra Danmark, Estland, Letland og Litauen. Koncerten i anledning af 100-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og de baltiske lande, var arrangeret af Det Danske Kulturinstitut, som kronprinsessen er protektor for.

Læs mere om: