6. nov. 2024
Af Caroline Andersen

Blev kørt i karet og modtaget af kongen: Til slut modtog de lukket kuvert af majestæten

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Jesper Sunesen
Det var en fornem ceremoni, der udspillede sig på Amalienborg, da ambassadører fra Cypern, Brasilien, Storbritannien, Iran og Kenya skulle møde majestæten.

Kong Frederik var i højt humør, da han onsdag kunne byde velkommen til de nye ambassadører fra Cypern, Brasilien, Storbritannien, Iran og Kenya ved deres tiltrædelsesaudiens.

Det var særdeles fornemme scener, der udspillede sig på Amalienborg.

De nye ambassadører blev kørt fra Kastellet i karet fra Den Kongelige Stald-Etat. Herfra blev ambassadørerne eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte, og ved ankomsten til Amalienborg var Den Kongelige Livgarde trådt til gevær foran Christian VII’s Palæ.

Det skriver kongehuset på deres Instagram, hvor de har delt en række billeder fra tiltrædelsesaudiensen.

Ved slutningen af tiltrædelsesaudiensen overrakte kong Frederik sine akkreditiver i en lukket kuvert.

Det er først når ambassadøren har modtaget akkreditivet, at vedkommende kan udføre sit arbejde i Danmark.

Læs mere om: