Børnene er ikke med: Kong Frederik og dronning Mary på særlig opgave
Efter en hyggelig frokost i Nuuk har kong Frederik og dronning Mary taget hul på næste punkt på dagsordenen under deres grønlandsbesøg.
Kongeparret har lagt vejen forbi Nuuks nye lufthavn, hvor de er inviteret på besøg og en rundvisning.
Tidligere på dagen havde kong Frederik og dronning Mary selskab af deres to yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Denne gang er de royale tvillinger dog ikke med deres forældre på opgave, men har fået lov til at få en pause fra de officielle opgaver.
Mon ikke, at 13-årige prins Vincent og prinsesse Josephine hygger sig på kongeskibet Dannebrog i stedet for.
Her ses tvillingerne, da de tidligere på dagen var med kongeparret på opgave i Nuuk.
Da kongeparret ankom til lufthavnen, fik dronning Mary overrakt en smuk buket af en sød blomsterpige.