9. aug. 2012
Af af Karina Didriksen

Børnene med prinsesse Marie til OL: Det bliver en udfordring

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Da prinsesse Marie i går var til modeshow, fortalte hun om familiens kommende tur til London.

I går dukkede prinsesse Marie op til Ole Yde modeshow i forbindelse med modeugen, og i morgen smutter hun sig til OL i London sammen med familien.

Der var tvivl om, hvorvidt prinseparret skulle have deres børn med på turen, men det bekræftede prinsesse Marie, da BILLED-BLADET fik en snak med hende efter showet.

- Ja, det skal vi, med begge børn. Det bliver en udfordring, for Athena er jo stadigvæk meget lille, fortalte prinsesse Marie.

Det var tydeligt at høre på hendes stemme, at hun er lidt nervøs for at skulle have sine små børn med over til alt menneskemylderet i London i forbindelse med OL.

- Jeg håber, det kommer til at gå fint. Men det skal nok gå godt, sagde prinsesse Marie med et smil, inden hun vendte hjem til sine børn ved 19-tiden.

Vores venner fra Danmarks eksklusive modemagasin ELLE besøgte Ole Yde modeshowet onsdag aften. Det er der kommet en lille video ud af.

Læs mere om: