Bogen fra Frederiks livvagt udkommer nu
Der var balladen i de kongelige gemakker og uro i PETs rækker, da tidligere livvagt for kronprins Frederik, Jesper Lundorf, sidste sommer annoncerede udgivelsen af bog, med detaljer fra sin tjeneste med Frederik som arbejdsgiver.
Med et års forsinkelse udkommer bogen - I majestætens hemmelige tjeneste, tirsdag, dog i en ændret version, der nok ikke kommer med de store overraskelser, udtaler tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, til B.T.
Da kritikken rullede sidste sommer, valgte forlaget Lindhardt og Ringhof, at udskyde udgivelsen og inddrage Hans Jørgen Bonnichsen, der har gennemgået bogen og i den forbindelse udtaler han til B.T.:
- Jeg har gjort opmærksom på nogle ting, som jeg ikke synes, man skulle have med i bogen. Men det er jo ikke mig, der bestemmer det, siger Bonnichsen og fortsætter:
- De bad mig om at gennemlæse den med henblik på eventuel krænkelse af tavshedspligten, selvom jeg nok må erkende, at jeg er principiel modstander af, at folk, som er så tæt på andre menneskers privatliv, medvirker til at offentliggøre eller eksponere det. Men efter min opfattelse foreligger der ikke nogen krænkelse af tavshedspligten.