Christian, Isabella, Ivalo og Minik i grønlandske nationaldragter

Kronprinsparret og deres fire børn i Qaqortoq.

Kronprinsparret og deres fire børn i Qaqortoq.

Foto: Hanne Juul i Grønland
Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og deres fantastiske firkløver af børn gjorde i Qaqortoq lykke i traditionelt tøj fra Grønland.

Kronprinsparret og deres fire børn trak i farverige, grønlandske nationaldragter i anledning af deres besøg i Sydgrønlands hovedstad Qaqortoq.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik så flotte ud, da de gik i land fra kongeskibet Dannebrog, men det var nu deres børn, som for alvor fik folk til at juble.

Prins Christian, 8, var stilig i hvid anorak, sorte bukser og kamikker, og prinsesse Isabella, 7, var fin i sin østgrønlandske, moderne dragt.

De treårige tvillinger prinsesse Josephine og prins Vincent, som af alle - også deres forældre - blev kaldt for deres grønlandske navne Ivalo og Minik, var også fuldstændig fantastiske at se på i nordgrønlandske dragter. Især Miniks isbjørnebukser var flotte.

Børnene hyggede sig

I løbet af formiddagen i nationaldragterne var de royale gæster forbi en poppellund for at plante træer. Det syntes, børnene var en fest.

De legede og pjattede under den hyggelige seance. Og Christian og Isabella kravlede op og ned ad en græsklædt, stejl bakke.

Overalt hvor kronprinsparret og de små kom frem i Qaqortoq, havde de følgeskab af stort set alle de lokale indbyggere, som nød at have kongelige på besøg.

Husk, at du kan følge med i den royale families rejse på BILLED-BLADET's Instagram-konto (kontoen hedder BILLEDBLADET). Du kan også følge os, når du søger på hashtaggene #bbgroenland og #billedbladet eller løbende se billederne på oversigten herunder (klik på billederne for at se dem større).

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden