Christian og Isabella tilbage i deres barndomshjem

Prinsesse Isabella og prins Christian.
Kongehuset meddelte fredag eftermiddag, at kronprinsfamilien har taget residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot og vil opholde sig oppe i Nordsjælland i de kommende måneder.
For tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine på ni år, bliver det noget helt nyt at skulle have deres dagligdag i det hyggelige hvidkalkede hus.
For mens deres store søskende boede i Kancellihuset, indtil de var henholdsvis fem og tre år, blev tvillingerne født kort efter, at kronprinsfamilien var flyttet ind i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg i 2010.
Sjov og leg
Nu er søskendeparret sammen med resten af kronprinsfamilien vendt tilbage til barndomshjemmet i Fredensborg, hvilket sikkert vækker stor glæde hos dem.
Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan
Kancellihuset var dengang et roligt og trygt sted for prins Christian og prinsesse Isabella, hvor de kunne tumle rundt i den omkringliggende slotspark.
Der var også god plads i den private have til sjov og leg med border collien Ziggy og til at hygge sig i det store flotte legehus, der forestiller Marselisborg Slot og som Isabella fik i fødselsdagsgave af Aarhus Kommune.

Kronprinsparret præsenterer stolt deres lille nyfødte Isabella foran Kancellihuset i 2007. Mary med den Isabella i favnen og Frederik med Christian på armen.
Dejligt børnehus
Både prins Christian og prinsesse Isabella nåede at gå i institutionen Dronning Louises Børnehus i Fredensborg, hvor de så ud til at trives og havde gode legekammerater.
Ofte så man Frederik eller Mary hente og bringe deres små pus i deres Niholacykel.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med en spændt prins Christian på hans første dag i vuggestuen i Dronning Louises Børnehus i 2007.
Nu venter der nye spændende oplevelser for både børn og voksne i deres elskede hus oppe i Fredensborg.