11. apr. 2016
Af Juliane Olsen

Danskerne vil spise aftensmad med Mary og Frederik

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik topper listen i ny undersøgelse, der viser, hvem danskerne helst vil være i selskab med, når de skal spise til aften.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er de populære valg, når danskerne skal vælge, hvilke offentlige personer de helst vil spise aftensmad med. Ifølge en undersøgelse foretaget af Nestlé Madbarometer for YouGov scorer kronprins Frederik højst blandt 20 mandlige valgmuligheder. - At danskerne er meget royale er ikke nogen større overraskelse, så at kronprinsparret topper listen overrasker os ikke, siger kommunikationschef Martin Broberg ifølge pressemeddelelsen. SE BILLEDERNE: 10 pragtfulde kronprinsesse Mary-pletskud

Kronprinsesse Mary topper listen

Kronprinsesse Mary topper desuden listen over de 20 kvindelige valgmuligheder i konkurrence med Hella Joof, Johanne Schmidt-Nielsen og Inger Støjberg. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til! Næstefter de kongelige er det Ole Henriksen, Asger Aamund og Uffe Ellemann-Jensen, der er at finde på listen. Det viser ifølge Martin Broberg, at danskerne også ønsker at spise middag med personer, der kan udfordre deres holdninger.

Ole Henriksen er populær

Helt i bunden ligger til gengæld fodboldspiller Nicklas Bendtner og sangeren Christopher under de mandlige valgmuligheder. Mændene vil til gengæld isoleret set helst spise aftensmad med Johanne Schmidt-Nielsen efterfulgt af Inger Støjberg frem for kronprinsesse Mary. Til gengæld vælger kvinderne Ole Henriksen over kronprins Frederik blandt mændene, mens Hella Joof får førstepladsen frem for kronprinsesse Mary blandt de kvindelige adspurgte.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary - smart og elegant

GALLERI: Kronprinsesse Marys stil i 2015

Læs mere om: