Annonce
13. apr. 2024
Af Catja Klarskov

De afleverede hver deres lukkede kuvert til kong Frederik: Her er forklaringen

Kong Frederik. 
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Tre nye ambassadører i Danmark afleverede hver sin forseglede konvolut, da de fredag mødte kong Frederik. Her er forklaringen.

Fredag tog kong Frederik pænt imod tre nye ambassadører i Danmark.

Mødet fandt sted i Christian VII’s Palæ på Amalienborg, og her overrakte de tre nye ambassadører, fra henholdsvis Republikken Guinea, Armenien og Slovakiet, kongen en forseglet kuvert.

Det fortæller Kongehuset i et opslag på deres Instagram-profil, hvor de ligeledes giver forklaringen på de forseglede konvolutter.

Gårddagens ambassadørmodtagelse var en såkaldt tiltrædelsesaudiens, som sker ved en særlig modtagelse, hvor den nye ambassadør overrækker Majestæten sine akkreditiver i en lukket kuvert.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Akkreditivet er en medbragt fuldmagt fra ambassadørens regering, som den tiltrædende ambassadør overrækker værtslandets overhoved.

Annonce

Først efter overrækkelsen kan må de nye ambassadører udføre deres arbejde i Danmark.

Kong Frederik overtog tronen efter sin mor, dronning Margrethe, som frivilligt abdicerede den 14. januar i år.

I går var derfor også en milepæl for kong Frederik, som for første gang stod i spidsen for en tiltrædelsesaudiens for nye ambassadører i Danmark.

En opgave han klarede fremragende.

Mere om: