19. feb. 2018
Af Dorte Quist
De deltager i prins Henriks bisættelse
Prins Henrik
Foto: AOP
Når prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke i morgen tirsdag, vil kun omkring 60 gæster deltage.
Prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke i morgen tirsdag bliver, efter prinsens eget ønske, en mindre kirkelig ceremoni med kun omkring 60 gæster.
Ud over dronningen og den kongelige familie vil kun enkelte repræsentanter fra henholdsvis prins Henriks franske familie, det officielle Danmark og det danske hof deltage i bisættelsen i morgen tirsdag i Christiansborg Slotskirke.
Kongehuset har ikke udsendt en gæsteliste, men flere har tilkendegivet, at de er blevet indbudt.
Blandt de deltagende i bisættelsen er:
- Dronning Margrethe
- Kronprins Frederik
- Kronprinsesse Mary
- Prins Christian
- Prinsesse Isabella
- Prins Vincent
- Prinsesse Josephine
- Prins Joachim
- Prinsesse Marie
- Prins Nikolai
- Prins Felix
- Prins Henrik
- Prinsesse Athena
- Statsminister Lars Løkke Rasmussen
- Folketingets formand Pia Kjærsgaard
- Hofmarskal Michael Ehrenreich
- Ceremonimester Kim Kristensen