Tirsdag, 25. marts 2008 - af af Jan Bergman

De kongelige ser Flammen og Citronen

Mary og Frederik som æresgæster ved galla-premieren filmen Flammen & Citronen.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er i aften inviteret til Imperial Biografen som æresgæster ved galla-premieren på Ole Christian Madsens nye film Flammen & Citronen.

Når dørene i aften lukker op for det inviterede publikum til galla-fremvisning af den nye danske film, Flammen & Citronen, bliver det med fornem deltagelse af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, sammen med Hofchef Per Thornit og Fru Ulla Thornit.

De kongelige får denne aften lejlighed for at mødes med holdet bag filmen - blandt andre instruktør Ole Christian Madsen, skuespillerne Mads Mikkelsen, Thure Lindhardt, Stine Stengade og Peter Mygind samt producer Lars Bredo Rahbek.

De får også mulighed for at hilse på Elisabeth Bomhoff (kvinden der husede Flammen i sin kælder - 96 år), der er ledsaget af Peter Øvig Knudsen og Gunnar Dyrberg (Holger Danske modstandsmand og "kollega" til Flammen).

Om filmen - Flammen & Citronen:
København 1944.
Mens den danske befolkning håber på krigens snarlige afslutning, kæmper modstandsfolkene Bent Faurschou-Hviid (23), kendt som Flammen (Thure Lindhartd) og Jørgen Haagen Schmith (33), kendt som Citronen (Mads Mikkelsen), skjult med livet som indsats for Holger Danske gruppen.
Den frygtløse og kompromisløse Flammen er overbevist anti-fascist og drømmer om den dag, hvor gruppen samlet og åbent kan gå til væbnet modangreb på besættelsesmagten. Den mere følsomme familiefader, Citronen, har hidtil primært fungeret som chauffør for Flammen, men inddrages nu dybere i gruppens arbejde.

Kilde: http://www.flammenogcitronen.dk/

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden