Mandag, 3. maj 2021 — af Marianne Singer

Dejlig overraskelse: Kronprinsesse Mary på hemmeligt besøg

Kronprinsesse Mary under besøget mandag.
Kronprinsesse Mary under besøget mandag.
Foto: Michael Stub
Kronprinsesse Mary overraskede mandag med et hemmeligt besøg i Jonstruplejren i Ballerup i sin egenskab som kaptajn i Hjemmeværnet.

Kongehuset overraskede mandag aften med at dele dejlige nye billeder af kronprinsesse Mary på en kongelig opgave, som ikke i forvejen var annonceret i den officielle kongelige kalender.

Således havde kronprinsesse Mary tidligere på dagen været på besøg i Jonstruplejren i Ballerup i sin egenskab som kaptajn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Titlen som kaptajn blev kronprinsessen tildelt i marts 2019 ved Hjemmeværnets 70-års jubilæum.

Kronprinsesse Mary, da hun i 2019 blev udnævnt til kaptajn.
Foto: Lars H. Laursen

kronprinsesse Mary gav sig god tid

Under sit hemmelige besøg mandag fik kronprinsesse Mary vigtig information om, hvordan soldater fra Hjemmeværnet og personel fra Beredskabsstyrelsen i den aktuelle Covid-19 situation hjælper med at besvare myndighedsfælles hotline samt at finde telefonnumre på smittede borgere.⁣

⁣Først var kronprinsessen forbi kontaktopsporingsenheden, hvor en delingssergent og 60 hjemmeværnssoldater sammen med 240 civile dagligt hjælper Styrelsen for Patientsikkerhed med at kontakte smittede samt finde nære kontakter.

Her fik hun en orientering om det daglige arbejde, der er under ledelse af en vagtchef fra Rigspolitiet, ifølge kongehuset.

Kronprinsesse Mary under besøget i Jonstruplejren.
Foto: Michael Stub
Kronprinsesse Mary under besøget i Jonstruplejren.
Foto: Michael Stub

Interesseret kronprinsesse

⁣Derefter besøgte hun stedets hotline, hvor der flittigt besvares spørgsmål fra borgere om COVID-19 fra klokken 06.00 om morgenen til midnat.

Kronprinsesse Mary under besøget i Jonstruplejren.
Foto: Michael Stub
Kronprinsesse Mary under besøget i Jonstruplejren. Her hos coronahotline.
Foto: Michael Stub

Ud over soldater fra Hjemmeværnet er der også sundhedsfagligt personale fra Sundhedsstyrelsen til stede i hotlinen, og kronprinsessen lyttede under besøget interesseret med under et opkald fra en borger.⁣

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Kontaktopsporing og tryghedsskabelse er et vigtigt element i håndteringen af COVID-19 i Danmark, og i dag besøgte Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen Jonstruplejren i Ballerup, hvor blandt andre soldater fra Hjemmeværnet og personel fra Beredskabsstyrelsen er med til at besvare den myndighedsfælles hotline samt at finde telefonnumre på smittede borgere.⁣


Kronprinsessen, der er kaptajn i Hjemmeværnet, besøgte først kontaktopsporingsenheden, hvor en delingssergent og 60 hjemmeværnssoldater sammen med 240 civile dagligt hjælper Styrelsen for Patientsikkerhed med at kontakte smittede samt finde nære kontakter. Under dagens besøg fik Kronprinsessen en orientering om det daglige arbejde, der er under ledelse af en vagtchef fra Rigspolitiet.⁣

Efter besøget fortsatte Hendes Kongelige Højhed videre i Jonstruplejren, hvor også den myndighedsfælles hotline holder til. Her besvares der dagligt generelle spørgsmål fra borgere om COVID-19 fra klokken 06.00 om morgenen til midnat. Ud over soldater fra Hjemmeværnet er der også sundhedsfagligt personale fra Sundhedsstyrelsen til stede i hotlinen, og Kronprinsessen fik under besøget mulighed for at overhøre et opkald fra en borger.⁣

Hjemmeværnet stiller med cirka 115 soldater per dag til driften i både kontaktopsporingsenheden og i den myndighedsfælles hotline," skriver kongehuset til opslaget på Instagram.⁣

Kronprinsesse Mary under besøget i Jonstruplejren.
Foto: Michael Stub
Kronprinsesse Mary under besøget i Jonstruplejren. Her hos coronahotline.
Foto: Michael Stub

Ud over soldater fra Hjemmeværnet er der også sundhedsfagligt personale fra Sundhedsstyrelsen til stede i hotlinen, og kronprinsessen lyttede under besøget interesseret med under et opkald fra en borger.⁣

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden