Dejlig overraskelse: Mary tager hul på sommeren med verdensstjerner
Kronprinsesse Mary er ikke helt klar til at gå på sommerferie endnu.
Sidste i juni venter der hende nemlig en helt fantastisk oplevelse, når hun sammen store stjerner fra hele verden deltager i kæmpe eventet Global Pride 2020.
Blandt talerne
"Vi er glade for at kunne afsløre vores seneste taler og protektor for Copenhagen 2021 (en fælles fejring af WorldPride og EuroGames, red.) kronprinsesse Mary af Danmark, lyder det fra Global Pride på deres Facebook-side.
Global Pride er et LGBT (en fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser ('gay' på engelsk), biseksuelle og transkønnede, red.) online event, der finder sted den 27. juni, efter at mange pride-arrangementer måtte aflyses i forbindelse med coronakrisen.
Mange store navne
Udover kronprinsesse Mary medvirker også blandt andre Grease-stjernen Olivia Newton-John, Canadas premierminister Justin Trudeau, Grammy-vinderen LeAnn Rimes, den tidligere Spice Girl Mel C, sangeren Adam Lambert, Londons borgmester Sadiq Khan, Islands præsident Guðni Jóhannesson, tidligere vicepræsident Joe Biden og Norges statsminister Erna Solberg
I deres meddelelse skriver Global Pride envidere, at kronprinsesse Mary til næste år er protektor for WorldPride in Copenhagen og dermed bliver den første kongelige, der kommer til at stå i spidsen for et international LGBT+ event.