DEJLIGE BILLEDER: Kongelige damer i moderigtig grøn
Farven grøn er én af sæsonens store modefarver, og flere kongelige har da også taget farven til sig.
Således har Sveriges prinsesse Sofia hele to gange i løbet af den forgangne uge optrådt i den friske sommerfarve.
Prinsessen bar en vidunderlig grøn kjole med mønster og perledetaljer fra luksusbranded L.K. Bennett, da hun deltog i Sophiehemmets dimissionsfest den 11. juni.
Svigerinder i grønt
Prinsessen var igen i grønt, da hun sammen med den øvrige kongelige familie deltog i "The Polar Music Prize", der blev uddelt på Grand Hotel i Stockholm den 14. juni.
Sofia så fantastisk ud i en flaskegrøn, gulvlang kjole med bare arme og høj hals. Også prinsesse Madeleine så skøn ud i sin grønne kjole med blomster fra italienske Giambattista Valli.
Vi har samlet et væld af vidunderlige kjoler i grøn i galleriet øverst i artiklen.