20. jun. 2021
Af Trine Larsen

Denne dag tager dronning Margrethe på ferie

Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
Sommer-temperaturerne er her allerede, men dronning Margrethe og resten af den kongelige familie er endnu ikke taget på sommerferie. Men på onsdag 23. juni sker det for dronning Margrethe, idet majestæten tager ophold på Gråsten Slot i Sønderjylland.

De varme sommer-temperaturer er her allerede, og snart kan dronning Margrethe også pakke kufferten og gøre klar til sommerferie på Gråsten Slot.

Opholdet på Gråsten slot plejer at betyde afslapning og sommerferie for majestæten, for når dronningen opholder sig i Sønderjylland og har residens på det hvide slot i det sydlige Danmark, er det normalt enebetydende med ferie.

Således også i år - og så alligevel ikke helt. For selvom majestæten på onsdag ankommer til Sønderborg med kongeskibet Dannebrog for at tage videre til Gråsten Slot, så har der alligevel sneget sig nogle arbejdsopgaver ind. Når dronningen ikke tager den private ferie så nøje i år, skyldes det helt sikkert, at dronning Margrethe under pandemien for første gang nogen sinde, siden hun blev regent i 1972, har haft lange perioder uden officielt arbejde.

Naurligvis har dronning Margrethe hele tiden været til rådighed, og haft møder, men den personlige fritid har der været mere end almindelig meget af.

Således ligger der et par arbejdsopgaver, selvom dronningen tager ophold på Gråsten. Allerede dagen efter dronningen er ankommet, skal hun igen til Sønderborg for at modtage nye officiere fra Søværnet, og dét sker på kongeskibet Dannebrog.

Fredag 25. juni må dronningen et smut til København, for "Dronningens Ur" skal uddeles ved paraden på Livgardens kaserne i Gothersgade, ligesom dronningen senere på dagen er til stede ved åbningen af vikingeudstillingen, "Togtet" på Nationalmuseet.

Ugen efter skal dronningen til Odense, hvor majestæten er tilstede ved åbningen af det nye H.C. Andersens Hus, så helt ferie kan dronningen endnu ikke holde.

Læs mere om: