6. nov. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Denne sjove bemærkning om Vincent og Josephine fik kronprinsparret til at skraldgrine

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
En sjov kommentar om tvillingerne fik kronprinsparret til at bryde ud i latter.

Lørdag aften uddelte kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deres årlige Kronprinsparrets Priser.

Det skete ved et flot show i Ringsted Kongrescenter, hvor skuespiller Jakob Oftebro var vært, mens bl.a. Swan Lee og Lukas Graham stod for musikalske indslag.

Men der var også stand-up på programmet. Komiker Heino Hansen fik nemlig hele salen til at grine med sine sjove jokes.

Heino Hansen
Heino Hansen
Foto: Lars H. Laursen

Kronprinsparret var tydeligvis godt underholdt og fik flere gange tårer i øjnene af grin.

Særligt en sjov kommentar om deres yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine, fik især kronprinsesse Mary til at skraldgrine.

Heino Hansen jokede nemlig lidt med, hvad det vil sige at være kongelige hofleverandør, og at man skal levere til kongehuset flere gange for at kunne bære den titel:

- Mary blev først anerkendt som hofleverandør, da hun fødte tvillingerne, bemærkede Heino Hansen!

Og den sjove kommentar fik kronprinsparret til at grine højt!

Læs mere om: