Derfor ankommer Ida Karstoft på krykker
Normalt er vi vant til at se hende i fuldt firspring på atletikbanen.
Men da 28-årige Ida Karstoft torsdag eftermiddag ankom til reception for deltagere ved De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege ved Fredensborg Slot, skete det i et lidt mere langsomt tempo – hun ankom nemlig på krykker.
Under OL måtte Karstoft trække sig grundet en skade i akillessenen, og det er netop den, hun nu er blevet opereret for.
– Det går godt. Den heler som den skal umiddelbart, og vi følger planen indtil videre. Så det bedste jeg kan gøre, det er at give den tid og ro for tiden. Det er selvfølgelig svært. Jeg ville ønske, jeg bare kunne knokle igennem, men lige nu er det bedst nok bare at passe på den, fortalte en optimistisk Ida Karstoft til BILLED-BLADET.
Atleten tilføjer, at hun håber på at være tilbage på banen til februar, og hvis det går, som hun håber på, kan hun igen konkurrere til sommer.