2. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor er alle vilde med gammeldags Mary på nyt billede

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary var forleden til digitalt møde, og i den forbindelse bød hun på et fint billede og en særlig bemærkning, som danskerne er vilde med.

Kronprinsesse Mary har ikke umiddelbart så mange officielle programpunkter på kalenderen i denne tid.

Alligevel har hun en del at tage sig til.

Kronprinsessen passer blandt andet sit arbejde med de nærmeste kolleger i Mary Fonden.

Kronprinsesse Mary på job i palæet

Forleden holdt kronprinsessen et digitalt møde med Mary Fondens direktør Helle Østergaard og kommunikationschef Bodil Liv Holm.

Kronprinsessen deltog i mødet hjemme fra sit arbejdsværelse i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, hvor hun har arbejdet så flittigt ved sin computer gennem perioden med strenge corona-restriktioner og nedlukning.

Mary har fra det digitale møde lagt et billede op med tilhørende tekst på Mary Fondens sociale medier.

Mary er gammeldags

Kronprinsessen indleder teksten med en frisk kommentar, som viser, at Mary såmænd har det som mange andre.

- Det er måske lidt gammeldags, men jeg er stadig glad for min papirkalender ved siden af den digitale. Den giver mig et godt overblik, lyder det fra kronprinsessen, og det er virkelig noget danskerne kan identificere sig med.

Danskerne er nostalgiske

Det kan man se i kommentarerne på de sociale medier, hvor mange er optaget af de vigtige emner, som Mary Fonden arbejder med, men der er er bestemt også mange, som er optaget af det med papirkalenderen.

- Papirkalender, læsebriller og en skærm klodset op på et par bøger, sådan skal det være, lyder det i en kommentar, mens et par andre danskere skriver ”kan slet ikke undvære min papirkalender”, ”vigtigt arbejde og halleluja for en god gammeldags papirskalende” samt ”i min familie har vi kun papirkalenderen”.

- Nostalgien længe leve, skriver en fan desuden, mens endnu en nostalgiker skriver ”Hurra for papirkalender”.

Vigtigt møde om partnervold

Til Mary Fondens møde talte kronprinsessen med sine kolleger blandt andet talte om en ny undersøgelse om danskernes viden om partnervold.

- Alt for mange børn, kvinder og mænd lever i familier med partnervold. Bryder vi med tabu og berøringsangst bidrager vi til, at flere kan få hjælp, lyder det i den forbindelse fra Mary.

Læs mere om: