Derfor er humøret ekstra højt hos prinsesse Nathalie
Prinsesse Nathalie befinder sig i disse dage i Leipzig i det nordlige Tyskland, hvor dressurens verdenstop dyster ved årets World Cup finale.
Og allerede på førstedagen kunne prinsesse Nathalie glæde sig over en stor succes som personlig træner for den danske top-rytter Cathrine Laudrup-Dufour.
Flot andenplads
Således skriver magasinet Ridehesten, at Cathrine Laudrup-Dufour red sig til en flot andenplads i sadlen på 10-årige Vamos Amigos og dermed leverede det bedste danske resultat.
Rytterne skulle ride det korte Grand Prix-program, som er en forkortet version af det klassiske Grand Prix-program.
Flot resultat
For at kvalificere sig til finalen på lørdag, skulle rytterne opnå minimum 60 procent for deres ridt.
Og her opnåede Cathrine Laudrup-Dufour et imponerende resultat på hele 80,019 procent.
Glad prinsesse
Prinsesse Nathalie delte efterfølgende et fint billede og en lille video af sin stjerne-rytter samt det flotte resultat.
I kommentarsporet takker Cathrine Laudrup-Dufour sin kongelige træner for støtten.
Tryk her for at se opslaget
Endelig igen
Ifølge DR.dk har man måttet vente hele tre år på at se verdens bedste dressurryttere dyste ved FEI World Cup finalerne, der har været aflyst grundet covid-19.
Udover Cathrine Dufour deltager også de danske ryttere, Nanna Skodborg Merrald og Carina Cassøe Krüth.