14. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Derfor jubler de i Gråsten: Mary og Frederik gør kæmpe forskel

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Der er ingen tvivl om, at de lokale borgere i Gråsten er himmelhenrykte over, at der i dag for alvor sættes gang i årets ringriderfest i byen. For de lokale gør det en kæmpe forskel, at de nu igen skal se kronprinsfamilien i aktion i forbindelse med byfesten.

I dag sættes der gang i årets store ringriderbyfest i Gråsten, og det er altid en stor oplevelse for både de mange lokale og for de turister, der kommer forbi byen i Sønderjylland.

Kronprinsfamilien er klar

Også for de kongelige på byens slot er det en festlig begivenhed, der lige giver sommerferien det sidste pift.

Kronprinsfamilien har via kongehusets hjemmeside i går meldt ud, at de på søndag tager imod det store rytteroptog i forbindelse med ringridningen i byen.

Det gør en kæmpe forskel for alle i lokalområdet, at kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med deres fire børn tager imod det store optog, der passerer slottet med musikalsk akkompagnement leveret af Rinkenæs Brassband og Broager Brandværnsorkesters Brassband.

Sidst kronprinsfamilien tog imod rytteroptoget i Gråsten var tilbage i 2018.

Kronprinsfamilien
Kronprinsfamilien
Foto: Hanne Juul

Året efter var det dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, der tog imod og var med til at gøre byfesten til en herlig oplevelse for alle.

Alle glæder sig

Det er dog altid noget specielt, når hele kronprinsfamilien er til stede ved slottet sammen med det meste af byen i den særlige anledning, som finder sted klokken 12.00 på søndag.

BILLED-BLADET sender naturligvis live fra sommerbegivenheden, der har alle muligheder for at blive feriens helt store royale oplevelse.

Læs mere om: