18. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Derfor må Mary gå nye veje

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Peter Grosen
Det har for kronprinsesse Mary været helt afgørende at gå nye veje i sin måde at arbejde på i et år fyldt med ekstraordinære udfordringer.

Det har været et meget specielt år for alle i Danmark.

Også for kronprinsesse Mary og hendes kolleger i Mary Fonden og deres mange vigtige samarbejdspartnere.

Kronprinsesse Mary er rørt

Det sætter kronprinsessen blandt andet fokus på i en særlig december-hilsen, som blev sendt ud via kongehuset.dk og Mary Fonden.

- Men 2020 har også bekræftet os i, hvor meget vi har brug for hinanden. Hvor meget det betyder at have nogen tæt på i livet. Og det har været et år, hvor mange har vist et stort engagement og en villighed til at gå en ekstra mil for at hjælpe andre. Det har været både rørende og opløftende at opleve, siger kronprinsesse Mary og forklarer så, hvorfor hun og kollegerne i Mary Fonden har været nødsaget til at tænke i nye baner.

Tænker i nye baner

- Vi har i Mary Fonden – som mange andre – skullet omstille os og tænke i nye baner for, at vores projekter og indsatser kunne fortsætte.

Og der er ikke blevet mindre brug for vores arbejde med at bekæmpe social isolation. Tværtimod.

Vi har i tæt samarbejde med vores partnere rykket rundt på kurser og undervisning, eksperimenteret med digitale formater, vi er blevet rutinerede i online møder – og vi har opfordret forældre til at tale om Fri for Mobberi og løbe børnestafet derhjemme, lyder det fra Mary i den særlige hilsen.

Mere hjælp i svær tid

Kronprinsessen taler i sin hilsen desuden om, at der under coronanedlukningen er kommet ekstra pres på krisecentrene, og Mary Fonden fik derfor hurtigt sendt flere rygsække med bamse og legetøj og tegneting afsted til børn, der kommer på krisecenter med deres mor.

Læs mere om: