30. sep. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor stopper prins Felix i militæret

Prins Felix
Prins Felix
Foto: Lars H. Laursen
For prins Felix var det ikke lykken at være en del af uddannelsen på Hærens Officersskole. Nu skal han stille og roligt tænke over, hvad den næste tid skal byde på.

Prins Felix, 19 år, har valgt at stoppe sit forløb på Hærens Løjtnantsuddannelse.

Det har kongehusets kommunikationsafdeling netop meldt ud via en pressemeddelelse:

Hans Højhed Prins Felix har besluttet sig for at afbryde uddannelsesforløbet på Hærens Løjtnantsuddannelse, som Prins Felix indledte i august på Gardehusarkasernen i Slagelse. Prinsens bevæggrunde betragtes som private og Kongehuset ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere.

Derfor har Felix afbrudt militæruddannelse

Grevinde Alexandra bakker sin søn op i en vanskelig tid efter en beslutning, der ikke var til at komme udenom.

- Prins Felix stopper i militæret, fordi det simpelthen ikke ligger til ham og derfor har han besluttet sig for at stoppe nu. Nu skal prinsen have fred og ro til at finde ud af, hvad han så skal lave, siger grevindens presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen til BILLED-BLADET, og hun understreger desuden, at Alexandra er glad for, at hendes sønner tør tage udfordringer.

Alexandra er glad

- Grevinden er glad for, at hendes sønner trods alt tør udfordre sig selv. Også selvom alting ikke altid lykkes, lyder det fra grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen.

Prins Felix’ storebror prins Nikolai tog i 2018 hul på militæruddannelse på Varde Kasserne, men efter kort tid stoppede han, og dermed ligner forløbet meget det, Felix har oplevet.

Læs mere om: