Derfor vil Josephine og Vincent aldrig glemme deres 10-års fødselsdag

Prinsesse Josephine og prins Vincent

Prinsesse Josephine og prins Vincent

Foto: Hanne Juul
For kronprinsparrets tvillinger bliver deres 10-års fødselsdag en dag, de aldrig vil glemme. Den bliver fejret på en helt særlig måde.

Prins Vincent og Prinsesse Josephine har fødselsdag i dag og fylder 10 år.

Det bliver fejret på herlig vis hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Vincent og Josephines særlige dag

På en normal fredag ville de royale tvillinger tage i skole for at følge undervisningen i 3. klasse på Tranegårdskolen nord for København.

Sådan er det dog ikke i dag på grund af corona-situationen og de skærpede restriktioner, der indtil videre holder eleverne hjemme, hvor de arbejder med skoleopgaver både individuelt og via online-undervisning med lærere og klassekammerater.

Speciel fejring

Hvis Josephine og Vincent i dag skal lade sig fejre af skolekammeraterne, bliver det derfor online, ligesom det er tilfældet med mange andre jævnaldrende fødselarer i dag.

Der kan på grund af corona-situationen ikke komme gæster forbi det royale palæ til en lille fødselsdagsfest, hvilket plejer at ske, når Josephine og Vincent har fødselsdag.

Til gengæld kommer der nok rigtig mange hilsner via FaceTime eller andre digitale løsninger på den store festdag.

Hygge i palæet

Det er på alle måder en meget speciel dag og nok en af de fødselsdage, tvillingerne aldrig vil glemme.

Der er dog også elementer i fejringen, der er helt som de plejer.

De to fødselarer vil være omgivet af deres stolte forældre kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt deres to store søskende prins Christian, 15, og prinsesse Isabella, 13, hjemme i Frederik VIII’s Palæ, hvor der skal hygges.

Fejret fra morgenstunden

Fra morgenstunden har kongehuset markeret tvillingernes store dag med tre nye portrætter, der viser Vincent og Josephine side om side.

Også et par portrætter af fødselarerne hver for sig, fire i alt, kan man nyde på kongehuset.dk.

Til billederne, som er skabt af fotograf Franne Voigt har man på kongehusets sociale medier lagt følgende tekst ud:

I anledning af den runde fødselsdag har Kronprinsparret den glæde at dele nye billeder af Prinsen og Prinsessen.

Tvillingerne kom til verden i dag for 10 år siden på Rigshospitalet i København med 26 minutters mellemrum. Prins Vincent klokken 10.30 og Prinsesse Josephine klokken 10.56. Deres Kongelige Højheder blev døbt i Holmens Kirke den 14. april og fik navnene Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda.

Meget mere i BILLED-BLADET

De seneste 10 år med tvillingerne Vincent og Josephine har budt på en perlerække af højdepunkter, som du kan se billeder af og læse om i denne uges BILLED-BLADET, der også byder på alt om dronning Margrethes nytårsaften.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden