11. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Det er bare himmelsk: Mary og Frederik har deres helt egen sang

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen
Kronprinsparret elsker musik, og de er meget glade for en rockklassiker, de nok selv opfatter som deres egen sang. For nylig kunne de nyde at høre sangen på direkte tv, og Mary sang med på den.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik elsker god musik, og de har lyttet til masser af skønne toner og fine rytmer den seneste tid.

Der var blandt andet gang i musikken til kronprinsesse Marys private 50-års fødselsdagsfest, som du kan læse alt om i denne uges BILLED-BLADET.

Mary og Frederik nød musikken

I søndags var kronprinsfamilien i anledning af kronprinsesse Marys 50-års-fødselsdag æresgæster til et TV 2 et stort show, der bød på musik, overraskende indslag og rørende øjeblikke.

Da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i sin tid mødte hinanden, fandt de hurtigt ud af, at de begge holdt af bandet Led Zeppelin, og måske særligt gruppens himmelske hit “Stairway to Heaven”.

Kronprinsessen sang med

Som flot finale på TV 2-fødselsdagsshowet kunne kronprinsparret opleve en helt særlig fortolkning af “Staiway to Heaven” leveret af Oh Land, Dorthe Gerlach, Mattias Kolstrup, Hjalmer og Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Pigekor.

Den skarpe iagttager kunne se, at kronprinsesse Mary sang med på det vidunderlige nummer, der i en vis opstand er blevet Mary og Frederiks helt eget.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET får du alt om kronprinsessens 50-års fejring – nye billeder og masser af fantastiske detaljer.

Danmarks Royale Ugeblad var med til alle begivenhederne op til fødselsdagen, og vi var naturligvis til stede på selve fødselsdagen lørdag den 5. februar ved Frederik VIII’s Palæ, da de mange gæster, heriblandt et par kongelige, ankom til privat 50-års fest hos kronprinsessen og kronprins Frederik.

Som det eneste medie var BILLED-BLADET desuden på plads, da Mary om eftermiddagen på sin fødselsdag gav københavnerne på Amalienborg Slotsplads en stor overraskelse, som mange nok sent vil glemme.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb06-forsider_0.jpg

Læs mere om: