Det er genialt det dér! Se kronprins Frederik trylle med bolden i Qatar
Lige nu er verdens bedste fodboldspillere som Messi og Ronaldo samlet i Qatar til VM-slutrunden.
Danmarks helt egen royale stjerne, kronprins Frederik, var for et par år siden i Qatar i forbindelse med et danske erhvervsfremstød, og et af programpunkterne dengang i 2016 var et besøg til Aspire Academy, som er et unikt fodboldakademi med de mest moderne faciliteter og træningsforhold overhovedet.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på banen
Kronprins Frederik var på banen, og han havde kronprinsesse Mary med.
På et tidspunkt fik kronprinsen mulighed for at jonglere med en bold, og Frederik tryllede med læderet, der dansede fint på hans flødefødder.
På Aspire Academy i udkanten af Qatars hovedstad Doha fik kronprins Frederik øvrigt mulighed for at hilse på den tidligere danske VM 1998-helt og topscorer Ebbe Sand, der dengang var tilknyttet akademiet.
Under dette VM er Danmarks kongelige familie ikke at finde på tribunen.
Kongehuset følger den fungerende regerings linje. Den fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at Danmark ikke officielt vil være repræsenteret under VM i Qatar, da der lige nu er fokus på at få dannet en ny regering.
VM i Qatar har de seneste år mødt massiv kritik, heriblandt for brud på menneskerettigheder og elendige forhold for migrantarbejdere, der har ført til dødsfald ved stadionbyggerierne.