20. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Det er ikke offentliggjort endnu: Afslører kong Frederik familieplanerne?

Prinsesse Josephine, prinsesse Isabella, dronning Mary, prins Vincent, kong Frederik og kronprins Christian. 
Prinsesse Josephine, prinsesse Isabella, dronning Mary, prins Vincent, kong Frederik og kronprins Christian.
Foto: Hanne Juul
Kongehusets har indtil videre meldt ud, at kongeparret og kronprins Christian løber med til Royal Run, men nu lader der til at være godt nyt om resten af familien.

Royal Run er ikke nyt for Frederik, men denne gang skal han for første gang gennemføre løbet som konge, og han glæder sig.

Kong Frederik skyder løbefesten i gang i Fredericia mandag formiddag, og kongehuset har netop delt det første billede af kongen fra årets store Royal Run-dag.

Billedet, der er taget ombord på Dannebrog, er ledsaget af en tekst, og den afslører måske noget, som kongehuset endnu ikke har offentliggjort.

Indtil videre er det 'kun' offentliggjort, at kongeparret og kronprinsen deltager i Royal Run, men kongehusets opslag kunne indikere, at også resten af familien tager del i løbefesten – ligesom prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine også har gjort de øvrige år.

”Om lidt skyder jeg en fantastisk Royal Run-dag i gang i Fredericia. Jeg har glædet mig meget, og igen i år er opbakningen utrolig flot fra alle sider. 
Med over 95.000 tilmeldte har vi sammen sat rekord ved dette års løb. Min familie og jeg glæder os til at møde jer i Fredericia, Aarhus, Brønderslev, Kalundborg og København/Frederiksberg. 
 
God Royal Run-dag. 
✍️ H.M. Kongen”, står der i opslaget fra Kongehuset.

Læs mere om: