Det fik en positiv afslutning for prins Gustav og prinsesse Carina

Kære Birthe L.
Tak for din kommentar. Jeg er helt med på, at det problematiske testamente fra nazitiden, som Gustavs farfar efterlod sig, udfordrede parret, fordi det krævede, at Berleburg-slægtens overhoved skulle være gift med en adelig, protestantisk kvinde med ”arisk” baggrund for at fastholde arvekravet for sig selv og sine efterkommere. Sagen blev yderligere speget, fordi Gustavs grandonkel, prins Ludwig-Ferdinand, også gjorde krav på slottet i Berleburg og de tilhørende besiddelser. Arvespørgsmålet fik en positiv afslutning for Gustav og Carina for nogle år siden, som du selv fremhæver, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at besværlighederne influerede parrets valg. Alligevel undrer det mig, at de – uagtet de retlige problemer – ventede 20 år med at få børn. Men arvespørgsmålet må have vejet tungere end ønsket om at få børn (med eller uden arvekrav), eller også har andre forhold spillet ind. Det får vi nok aldrig at vide, og det betyder heller ikke noget i dag, hvor parret er gift og har fået børn med hjælp fra en rugemor. Jeg går stærkt ud fra, at disse børn har arveret.
Venligst
Jon Bloch Skipper

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).