12. aug. 2025
Af Marianne Singer

Det her forventes af kong Frederik og dronning Mary på prinsesse Josephines nye skole

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Josephines nye skole, Spir Efterskole, betragter forældre "som en vigtig del af skolens formel for elevernes succes".

Gennem Mary Fonden har dronning Mary allerede arbejdet intenst med trivsel og fællesskab på efterskoler.

Derfor bliver det uden tvivl også nemt for dronningen at kaste sig ud i den målsætning, som prinsesse Josephines nye skole, Spir Efterskole, har sat for elevernes forældre.

"- Spir Efterskoles forældre betragtes som en vigtig del af skolens formel for elevernes succes. Skolen tilbyder specifikke værktøjer, der assisterer forældrene i deres rolle som støttepersoner for elevens lærings- og udviklingsproces.", skriver Spir Efterskole således på deres hjemmeside.

Kong Frederik vil helt sikkert også være en aktiv del af sin datters efterskolegang, ligesom han altid har taget aktivt del i sine børns liv.

Abonnement på BILLED-BLADET

Har allerede værktøjer

Dronning Mary har igennem Mary Fondens Me&We-program allerede arbejdet med værktøjer, der bidrager til den bedste trivsel for eleverne på efterskoler, i almene 10 klasser og på erhvervsskoler.

Det sker blandt andet igennem konkrete øvelser, hvor eleverne bliver "opmærksomme på deres betydning for fællesskabet, de får styrket deres evne til at skabe og vedligeholde meningsfulde sociale relationer og de oplever på egen krop, hvad det betyder for deres overskud at tage en pause og få deres søvn."

Dronning Mary deltog i 2019 selv i øvelser, der skal højne fællesskabet, på Høng Efterskole:

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-12/20191105_HJP2518.jpg
Foto: Hanne Juul

Mere om: