14. jan. 2024
Af Marianne Singer

Det her ses ikke ved første øjekast: Alt om dronning Marys smukke tronskiftekjole

Dronning Mary i den fantastiske cremefarvede kjole af Søren Le Schmidt, syet af Birgit Hallstein.
Dronning Mary i den fantastiske cremefarvede kjole af Søren Le Schmidt, syet af Birgit Hallstein.
Foto: Hanne Juul
BILLED-BLADET har talt med designeren bag dronning Marys cremefarvede tronskiftekjole, Søren Le Schmidt.

Det er en glad og stolt Søren Le Schmidt, som BILLED-BLADET taler med søndag aften.

Hele dagen igennem har der været travlt, efter at det kom frem, at den danske designer har designet dronning Marys vidunderlige cremefarvede crepekjole, som hun bar ved tronskiftet søndag.

Det er sket i samarbejde med Birgit Hallstein, der har syet den smukke kjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/_hjp5624.jpg
OPGAVE: H.M. Kong Frederik 10. sammen med H.M. Dronning Mary STED: Amalienborg slot JOURNALIST: Marianne Singer, Jan Körner, Ulrik Ulriksen FOTOGRAF: Hanne Juul DATO: 20240114
Foto: Hanne Juul

Spændende detalje

- Kjolen er lavet i en off white med masser af vidde i skørtet og lange smalle ærmer samt meget markante og skarpe skuldre, forklarer Søren Le Schmidt, der så afslører en spændende detalje.

- Og så er der et separat bælte med en drapering, der går op over brystet og rundt om halsen og udover den ene skulder - det er egentlig en del af bæltet, som man umiddelbart ikke ser ved første øjekast. Og så bærer hun jo dele fra rubinsættet - øreringene, brochen, der er integreret som en naturlig del af kjolen i taljen, og hårklemmerne. Og det røde fra rubinerne op mod det hvide er jo bare super smukt og på en måde en hyldest til Dannebrog, lyder det endvidere fra Søren Le Schmidt, der er utrolig taknemmelig for at have fået lov at designe tronskiftekjolen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/_han7300.jpg
Dronning Mary i sin fantastiske kjole af Søren Le Schmidt og syet af Birgit Hallstein.
Foto: Hanne Juul

- Det er det vildeste, jeg nogensinde har lavet. Nu har jeg arbejdet tæt sammen med kronprinsesse Mary flere gange, men det at være ham, som laver den første kjole, hun har på som dronning, betyder alverden. Jeg er meget stolt og meget glad og beæret og vildt taknemmelig over, at jeg fik lov til at lave lige præcis denne kjole. Min telefon er rødglødende lige nu, og det er folk fra hele verden, der ringer, blandt andet amerikanske Vogue og andre store internationale modemagsiner og Hello Magazine.

Læs mere om: