Det kan prins Nikolai bruge sin uddannelse til
Om alt går vel for den nu 20-årige prins Nikolai, vil han om fem år på Copenhagen Business School kunne kalde sig for cand.merc.
Næsten alle elever vælger nemlig at fortsætte deres uddannelse efter tre år med yderligere to år for at kunne bryste sig med titlen.
Nikolai er startet på linjen Business Administration and Service Management med speciale i service og innovation, og der venter ham nogle interessante år og stor viden, som han forhåbentlig vil kunne drage nytte af de næste mange år af sit liv.
Uddannelse med et godt ry
Når prinsen er færdig efter fem år på skolebænken, vil han kunne arbejde i frmaer, som i forvejen sælger fysiske produkter, men som ønsker at tilknytte ekstra service til deres produkter.
Uddannelsen har et godt ry og med prins Nikolais gode opdragelse vil han passe perfekt ind i et studiemiljø, hvor de studerende taler pænt til hinanden.
12-14 timer om ugen er der forelæsninger, men hertil kommer både forberedelse og gruppearbejde.