Onsdag, 8. juni 2022 - af Marianne Singer

Det så du ikke på de officielle billeder: Prinsesse Carinas smukke slør gemte på overraskende detalje

Prinsesse Carina og prins Gustav i slotskapellet på Berleburg Slot. 

Prinsesse Carina og prins Gustav i slotskapellet på Berleburg Slot. 

Foto: Sophia Noelle by weddingnovelle
Prinsesse Carina havde fået lavet et flot familieslør med en fornem detalje til sit kirkelige bryllup med prins Gustav.

Carina Axelssons romantiske brudelook ved den kirkelige vielse lørdag blev fuldendt af et helt vidunderligt slør i silketyl med rose-dekorerede franske blonder.

Foto: Sophia Noelle by weddingnovelle

Sløret, der også er kreeret af Birgit Hallstein, er tre og et halvt meter langt og har på midten broderet en løve med prinsekrone, der pryder slægten Sayn-Wittgenstein-Berleburgs våbenskjold.

Glad og stolt 

I et interview med BILLED-BLADET op til brylluppet havde prinsesse Carina allerede glad og stolt fortalt om det fine slør, hun skulle bære og som fremover skal bruges i familien.

Sløret var således en fornem detalje på en stor og betydningsfuld dag for brudeparret, der nu er klar til en helt ny start på Berleburg Slot.

Skrædder og designer Birgit Hallstein har delt billeder af det flotte slør, som BILLED-BLADET har fået lov at dele: 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden