4. nov. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Det sker i dag: Mary og Frederik glæder sig til fantastisk fest

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en stor og festlig dag i Esbjerg, hvor kronprnsparret allerede i eftermiddag er i hovedrollerne ved et helt særligt besøg. I aften er Mary og Frederik på scenen i et direkte tv-transmitteret prisshow – Kronprinsparrets Priser.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har en stor og begivenhedsrig dag og aften foran sig i Esbjerg.

Kronprinsparret aflægger i eftermiddag besøg i Folkehuset Kvaglund og i Maritimt Center i Esbjerg.

Besøget finder sted i anledning af uddelingen af Kronprinsparrets Priser 2023, hvor Esbjerg er værtsby.

Prisuddelingen sker samme aften i Musikhuset Esbjerg.

Frederik og Mary uddeler i alt fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris, Kronprinsparrets Sociale Pris samt to Stjernedryspriser.

Mary og Frederik fejrer vinderne

Kronprinsparrets Priser 2023 bliver en aften fyldt med optrædener fra musikkens og kulturens verden.

Modtagerne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris bliver først afsløret under showet, mens de to Stjernedryspriser er blevet offentliggjort.

Det kan du læse om lige her nedenfor.

Showet kan ses på DR1 i aften kl. 21.00, og du kan følge med i det hele lige her på billedbladet.dk, hvor vi også er med, når kronprinsparret fejrer vinderne, efter tv-kameraerne er pakket væk.

Læs mere om: