![Prinsesse Josephine.](https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-22/_hjp7541-2-1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Det skete både til tronskiftet og festgudstjenesten: Prinsesse Josephine havde været en tur i mors klædeskab
![Prinsesse Josephine.](https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/design-uden-navn-72.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Prinsesse Josephine har den seneste tid været klædt i flere elegante looks i anledning af tronskiftet, der fandt sted søndag den 14. januar.
De fine looks har haft en særlig ting til fælles – prinsesse Josephine har nemlig lånt fra sin mor, dronning Mary, flere gange.
På den historiske tronskiftedag havde 13-årige Josephine lånt en mørkeblå Prada-frakke fra sin mors klædeskab, ligesom hun også havde været en tur i dronning Marys smykkeskrin og lånt et par øreringe med lyserøde vedhæng.
Mary bar selv den mørkeblå frakke fra Prada i 2015.
![https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/20240114_jsu1513.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/20240114_jsu1513.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
En uge senere, søndag den 21. januar, da kongefamilien deltog i en festgudstjeneste i Aarhus, havde prinsessen igen været en tur i dronning Marys klædeskab.
Denne gang lånte prinsesse Josephine en fin rosa frakke fra finske Andiata. Dronning Mary har tidligere haft den på ved flere begivenheder.
![https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/_hjp7516.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/_hjp7516.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
![Prinsesse Josephine.](https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-22/_hjp7541-2-1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)