
Det var det første, øjet faldt på: Er det en kærlighedsgave fra Joachim og børnene?

I høj solskin ankom prinsesse Marie mandag eftermiddag til madfestivalen Copenhagen Cooking.
Her var hun i selskab med børnene grev Henrik og komtesse Athena, der ligesom deres mor hilste pænt på arrangørerne.

De tre matchede smukt i lyseblåt, men det var ikke prinsesse Maries tøj, der vakte mest opsigt.

Det var derimod den halskæde, hun havde iført sig.
Halskæden, der er fra mærket Jane Win, er stor og rund med et hjerte indeni. Langs kanten kan man spotte en række turkise sten, mens der indeni hjertet er en detalje, som går lige i hjertet.
Her er bogstaverne "A, H og J" nemlig indgraveret, hvilket må stå for Athena, Henrik og Joachim.

Det er derfor meget nærliggende at tro, at den markante og smukke halskæde er en kærlighedsgave fra mand og børn.
Hjerte-halskæden hang dog ikke alene om halsen på prinsesse Marie. Hun havde nemlig også iført sig en halskæde med bogstaverne "A" og "H" i. En halskæde, vi flere gange tidligere har set hende med.

