1. feb. 2025
Af Christinna Braun

Det var sørme smart tænkt! Kongelige blomster blev genbrugt

Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Gregers Overvad
Forleden var der taffel på Amalienborg, og festens smukke blomster blev genbrugt til en anden fejring.

For første gang var det kong Frederik og dronning Mary, der var værter ved en særlig middag hjemme på Amalienborg.

Kongeparret afholdt taffel i anledning af årsdagen for Holmens Hæderstegns indstiftelse, hvor også dronning Margrethe deltog.

Gæsterne til taflet var officerer af admiral- og kommandørgrad fra Søværnet, og derudover deltog også repræsentanter fra Hoffet.

Der var derfor pyntet flot op hjemme i kong Frederik og dronning Marys palæ på Amalienborg, Frederik VIII’s Palæ, og der må have været en skøn duft af blomster.

Store blomsterdekorationer prydede i hvert fald på middagsbordet, ses det på billeder, kongehuset efterfølgende har delt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-01/dsc02276.jpg
Foto: Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-01/dsc02278.jpg
Foto: Kongehuset

Og hvad gør man så med de smukke blomster efter taflet? Man bruger dem da til en anden fest!

Det ser i hvert fald ud til, at det er en løsning, kongehuset har benyttet.

Dagen efter taflet holdt kongehusets kommunikationschef gennem 17 år, Lene Balleby, afskedsreception, og her kunne nogle fine blomsterudsmykninger ses i festlokalet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-01/_MHO5571-%281%29.jpg
Blomsterne fra Lene Ballebys afskedsreception.
Foto: Martin Høien
https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-01/_MHO5571.jpg
Blomsterne til Lene Ballebys afskedsreception.
Foto: Martin Høien

Det ligner umiskendeligt de fine blomster, der prydede taffelbordet onsdag aften, så mon ikke de har tænkt, at de ikke skulle gå til spilde?

Se billederne af kongeparret til Lene Ballebys reception: Store kram og højt humør

Stopper efter 17 år: Se de kendte og kongelige gæster til Lene Ballebys afskedsreception

Læs mere om: