Onsdag, 28. september 2022 - af Marianne Singer

Dette billede har du ikke set før: Se kronprins Frederik i godt selskab med Mette Frederiksen

Kronprins Frederik.

Kronprins Frederik.

Foto: Martin Høien
Kongehuset delte et dejligt billede af kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen, der overværede åbningsdebatten i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York. Nu er et nyt fint billede dukket op fra besøget.

Da kronprins Frederik i sidste uge var på arbejdsbesøg i New York i forbindelse med FN's årlige Generalforsamling begyndte han programmet med at overvære åbningsdebatten i FN’s hovedkvarter, hvor stats- og regeringschefer fra FN’s 193 medlemslande afgav deres indlæg.

Ved sin side havde han blandt andre statsminister Mette Frederiksen, som man kunne se på det billede, som kongehuset efterfølgende delte på deres sociale medier.

Nyt fint foto

Og nu er et nyt fint foto af kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen taget af Udenrigsministeriet dukket op fra samme begivenhed. 

En veloplagt kronprins Frederik sammen med statsminister Mette Frederiksen, Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen, udenrigsminister Jeppe Kofod og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen ved åbningsdebatten i FN's Hovedkvarter. 

Foto: Sissel Christine Søe

Generalforsamlingen er FN’s centrale organ, som samler landene for at adressere globale problemstillinger som sikkerhed, klimaforandringer og menneskerettigheder.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Budt velkommen

Under åbningsdebatten lyttede kronprinsen og statsministeren blandt andet til indlæg fra FN’s generalsekretær António Guterres og formanden for den 77. Generalforsamling Csaba Kőrösi.

Tidligere på morgenen havde kronprinsen deltaget i generalsekretær António Guterres velkomstreception for medlemslandenes delegationsledere, hvor han fik lejlighed til at hilse på generalsekretæren og FN’s vicegeneralsekretær Amina J. Mohammed.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden