8. mar. 2016
Af af Marianne Singer

Dronning Ingrids nære veninde død

dronning margrethe
Bitten Clausen og dronning Ingrid.
Foto: AOP
Mandag aften døde Danfoss-dynastiets grand old lady, Bitten Clausen, i en alder af 103 år. Hun var i sin tid en mangeårig veninde til dronning Ingrid og resten af kongefamilien.
Bitten Clausen, som var enke efter Danfoss-grundlæggeren Mads Clausen, var ikke bare højtrespekteret i lokalsamfundet på Als, men også utrolig vellidt i den danske kongefamilie. Mandag aften døde Bitten Clausen i en alder af 103 år, skriver flere danske medier. – Vi er naturligvis meget berørte over tabet af vores mor, bedstemor og oldemor. Mine søskende og jeg har mistet en mor, der indtil det sidste var familiens samlingspunkt, skriver sønnen Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss, på koncernens hjemmeside. LÆS MERE: Kronprinsesse Mary bar dronning Ingrids broche

Et nært forhold til kongehuset

Bitten Clausen fik gennem årene et nært forhold til kongehuset, har hun tidligere fortalt til BILLED-BLADET: – I begyndelsen blev jeg inviteret med som "fru Danfoss", men det har udviklet sig til mere med årene. Når vi har været på rejse i udlandet for at åbne en fabrik, har det nogle gange været med en af prinserne som officel repræsentant for Danmark. På denne måde lærer man hinanden at kende og kan genopfriske fælles erindringer.

Dronning Ingrid på besøg hos Bitten Clausen

Især dronning Ingrid kom til at fylde i Bitten Clausens liv. – Dronning Ingrid og jeg havde kærligheden til blomster til fælles, og hun besøgte mig, når hun opholdt sig på Gråsten Slot. Hun gav mig gode råd om, hvordan jeg kunne anlægge haven. Hun viste mig stor venlighed og inviterede mig med, blandt andet når hendes familie fra Sverige var på besøg.
https://imgix.billedbladet.dk/3.01188332.jpg
Bitten Clausen hilser på lille prins Christian ved dennes barnedåb.
Foto: All Over

Bitten Clausen inviteret med til kongelige fester

Efter dronning Ingrids død i 2000 var Bitten Clausen stadig en fast gæst i de kongelige gemakker. – Det er altid en udsøgt fornøjelse at være sammen med de unge i kongehuset. Da de var børn, var prinserne med mig på ”skattejagt” ved Vesterhavet. Det er altid dejligt at være sammen med dem, og forholdet til prinserne har udviklet sig igennem årene. Prinserne har vist mig denære at invitere mig med til deres højdepunkter i livet som bryllupper og barnedåb. De behandler mig med stor respekt og varme. Begravelsen finder sted under private former i Havnbjerg Kirke på Als.
https://imgix.billedbladet.dk/3_1.jpg
Bitten Clausen, kronprins Frederik
Foto: All Over

Læs mere om: