31. okt. 2014
Af Juliane Olsen

Dronning Margrethe deltager i Kastellets 350 års jubilæum

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det gamle fæstningsanlæg Kastellet i København runder de 350 år den 1. november med dronningens tilstedeværelse.

Dronning Margrethe vil den 1. november deltage, når fæstningsanlægget Kastellets 350 års jubilæum fejres i København kl. 12:00. Det skriver kongehuset.dk.

Der vil i den anledning været åbent hus fra kl. 11:50-16:00, og dronning Margrethe vil ved sin ankomst åbne jubilæumsudstillingen i Den Historiske Samling i Norgesporten og besøge udvalgte steder på Kastellet ifølge fæstningsanlæggets hjemmeside.

Kl. 12:00 bliver der afskudt fra Grevens og Prinsessens Bastion, og herefter er der musik, korkoncerter, rundvisninger og udstillinger.

Kl. 13:30 bliver der desuden opført et historisk slag under titlen ”Slaget på Kirkepladsen”, så tilskueren kan få et indblik i, hvordan krig foregik i gamle dage.

Læs mere om: