Dronning Margrethe og prins Henrik kondolerer Norge
Dronning Margrethe og prinsgemalen har reageret med forfærdelse på tragedien i Norge, og det var et rystet regentpar, der fredag aften modtog nyheden.
- Både dronningen og prinsgemalen er forfærdet over de tragiske hændelser i Norge. Deres tanker går til ofrenes familier, samt til hele det norske folk, fortæller Bjarne Grønfeldt, der er kontorchef i hoffets kabinetssekretariat, ifølge eb.dk.
Fra regentparret rundrejse på Grønland, sendte de fredag aften et kondolencebrev til den norske kongefamilie:
- Det danske regentpar har sendt en kondolenceskrivelse til den norske konge på baggrund af de tragiske hændelser, oplyser kongehusets kommunikationschef Lene Balleby til Ekstra Bladet.
Norges kong Harald udtalte allerede i går, at det i denne svære tid, er vigtigt at stå sammen og støtte hinanden.
Det danske kongehus viser herhjemme sin støtte til de mange ofre ved at flage på halvt på Amalienborg Slot.