29. jun. 2013
Af Jan Bergman

Dronning Margrethe savner tid med børnebørnene

Dronning Margrethe ønsker mere tid med børnebørnene
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Som enhver anden bedstemor, holder Danmarks regent naturligvis også af de stunder, hun har sammen med børnebørnene, men ifølge Margrethe er tiden knap.

På søndag holder regentparret residensforlæggelse til Marselisborg Slot. Dermed indleder både dronning Margrethe og prinsgemalen sommerferien på residensen ved Aarhus.

Det sker når regentparret ankommer til Aarhus Havn med Kongeskibet Dannebrog kl. 10.30.

Sommerferie betyder for mange tid til fordybelse, afslapning og indhentelse af forsømte ting og sager, og selv kongelige må havde det ligesom os andre og ser frem til en hverdag uden stres og jag.

Dronning Margrethe er af natur en meget kreativ person, og tiden uden for den officielle kongelige planlægning, skal majestæten nok få til at gå med forskellige spændende gøremål.

Der er dog en ting dronning Margrethe med sikkerhed gerne vil bruge en del mere af sin kongelige tid på – børnebørnene.

Det er svært at nå det hele

I et interview med Søndagsavisen fortæller majestæten, at tid sammen med kongefamiliens yngste medlemmer er knap, og det er svært at finde tid til at samles som familie.

Og især en fordybelsen i eventyrets verden, som f.eks. H.C. Andersen, ønsker den kongelige bedstemor at dele sammen med sine børnebørn og hun vil gerne kunne læse mere op for dem.

- Jeg får ikke læst så meget for dem, som jeg gerne ville eller burde. Det er svært sommetider at nå det, og så er de i forskellige aldre. Hvis de er samlet, så gør man én ting, og når de er hver for sig, er det tit noget andet, man beskæftiger sig med, fortæller majestæten til Søndagsavisen.

- Vi flyver og farer – også om sommeren

Selvom det nu er sommer og ferie, så er Margrethe meget bevist om, at tiden er knap når man tilhører den kongelige familie, og hendes store ønske om at få de yngste ind og se hendes forestilling -”Tinsoldaten” – i Tivolis Pantomimeteater bliver næppe en realitet, erkender hun.

- Det kommer jeg ikke til. Vi flyver og farer – også om sommeren – alle sammen. Alle skal nå noget forskelligt, og når vi endelig er sammen, er det ikke her.

Læs mere om: