Dronning Margrethe siger farvel til Gråsten Slot

Foto: AOP
Efter knap fire ugers ferie på Gråsten Slot i Sønderjylland rejser dronning Margrethe dernede fra i dag.

Efter knap fire uger med familien i centrum forlader dronning Margrethe i dag, tirsdag den 9. august, Gråsten Slot, hvor hun har holdt sommerferie.

SE BILLEDET: Her er årets familiefoto fra Gråsten

Dronning Margrethe havde selskab af sin søster

De første to dage havde hun selskab af kronprinsparret og deres fire børn, og siden har prinsesse Benedikte været en del sammen med sin søster på Gråsten Slot.

De seneste par dage har også dronning Anne-Marie været på slottet sammen med sine to ældre søskende, og det netop som slotshaven har vist sig fra sin allerflotteste side.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Prinsesse Benedikte overtager som rigsforstander 

Dronningen tager nu til Frankrig for at holde ferie sammen med prins Henrik på Chateau de Cayx.

Fra tirsdag den 9. august overtager prinsesse Benedikte derfor opgaven som rigsforstander. Onsdag den 10. august kommer prins Joachim og hans familie hjem fra Rio i Brasilien og herfra overtager prins Joachim som rigsforstander frem til den 22. august, hvor kronprins Frederik kommer hjem fra de Olympiske Lege i Rio. 

SE OGSÅ de søde billeder fra Gråsten Slot i galleriet herunder.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden