Dronning Margrethes elefant er blevet mor
Der er glæde at spore i København Zoo i denne uge, for det er første gang i tre år, at der kommer en elefantunge til verdenen i indhegningen.
Og det er ikke en hvilken som helst elefant, der har født ungen. Det er nemlig dronning Margrethes elefant Kungrao, der er blevet mor.
I 2001 forærede den nu afdøde thailandske konge, Bhumibol, elefanthunnen Kungrao og elefanthannen Tonsak til København Zoo som en gave til dronning Margrethe og prins Henrik.
Det bliver i familien
Den nybagte far til det lille mirakel har faktisk også kongeligt islæt.
Det er nemlig elefanten Chieng-Mai, som var en gave til kong Frederik og dronning Ingrid fra den thailandske stat i 1962.
Det er faktisk et erfaren forældrepar, der endnu en gang er blevet forældre.
Kungrao har fået en unge før, mens Chieng-Mai er lidt mere erfaren med sine 14 elefantunger. Den nyfødte elefanthan er en velvoksen dreng på omkring 90 kilo, som allerede nu har diet ved sin mor.