14. jun. 2024
Af Marianne Singer

Dronning Mary bærer hendes juveler: Nu er prinsessens kostbare sølv solgt til det dobbelte

Dronning Mary bar ved gallamiddagen under det norske statsbesøg i maj det fornemme diadem, Perlepoirediademet, fra Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis. Kronjuvelerne må ikke tages ud af landet. 
Dronning Mary bar ved gallamiddagen under det norske statsbesøg i maj det fornemme diadem, Perlepoirediademet, fra Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis. Kronjuvelerne må ikke tages ud af landet.
Foto: Hanne Juul
Et par kongelige lysestager i sølv, oprindelig ejet af prinsesse Charlotte Amalie af Danmark (1706–1782), er i denne uge blevet solgt til en langt hørere pris end forventet hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Glæden er stor hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der tirsdag fik solgt kostbare kongelige lysestager til mere end dobbelt så meget, end først vurderet.

Således endte et par kongelige danske barokstager i sølv, indgraveret med et kronet monogram CA for prinsesse Charlotte Amalie af Danmark, med et hammerslag på hele 68.000 kroner.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/Prinsesse-Charlotte-Amalie-af-Danmark-%281706-1782%29%2C-datter-af-Kong-Frederik-IV-af-Danmark-%281%29.jpg
De kongelige lysestager, der blev solgt til en flot pris.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner
https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/Prinsesse-Charlotte-Amalie-af-Danmark-%281706-1782%29%2C-datter-af-Kong-Frederik-IV-af-Danmark.jpg
Prinsesse Charlotte Amalies monogram på sølvet.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

De var oprindelig blevet vurderet til 25.000–30.000 kroner.

Juveler til Mary og Margrethe

Prinsesse Charlotte Amalie af Danmark (1706–1782), der er den oprindelige ejer af lysestagerne, var datter af kong Frederik IV, og hun leverede i sin tid en lang række af de pragtfulde ædelsten til kronjuvelerne, som dronning Margethe strålede med i sin tid som regent, og som dronning Mary siden tronskiftet har mulighed for at bære.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/Peter-Wichmann--Portraet-af-prinsesse-Charlotte-Amalie.-Olie-pa-laerred.-137-x-111.jpg
Et portræt af prinsesse Charlotte Amalie af Danmark (1706–1782), der tidligere er blevet solgt hos Bruun Rasmussen.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Således kan man beundre Charlotte Amalies rubiner i Perle- og Rubinsættet, hendes brillanter i Brillantsættet, mens de fleste af rosenstenene i Rosenstenssættet også er fra hende.

Stået på slotte

Prinsesse Charlotte Amalie deltog i det danske hofliv og tilbragte sine somre Charlottenlund Slot, der blev opkaldt efter hende, da hun lod det ombygge i 1733.

Om vinteren opholdt hun sig på Christiansborg Slot.

De nærværende stager kan derfor have stået på ét af de to slotte.

Prinsessen var ugift, testamenterede sine smykker til kronen, og de er som sagt stadig en del af de danske kronjuveler.

Meget tilfreds

- Jeg er meget tilfreds med hammerslaget. Den overvældende interesse skyldes stagernes sjældne proveniens og prinsesse Charlotte Amalies usædvanlige livshistorie. At hendes arv og eftermæle er synligt blandt os i dag med både kronjuvelerne og Charlottenlund Slot har også betydning, lyder det fra Martin Hans Borg, der er chefekspert i kongelige samlerobjekter hos Bruun Rasmussen.

Pragtfulde kronjuveler

Kronjuvelerne til den regerende dronnings brug blev grundlagt ved dronning Sophie Magdalenes testamente i 1746 og senere forøget ved gaver fra efterfølgende dronninger og prinsesser.

Til enevældens sidste salving i 1840 lod dronning Caroline Amalie hovedparten af kronjuvelerne sammensætte i fire garniturer, dvs. smykkesæt bestående af fx diadem, halskæde, broche og ørenringe.

Kronjuvelerne kan, når de ikke er i brug, nærstuderes i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/Perlerubinsaettet---perlekaede%2C-mellemstykke%2C-broche%2C-oreringe-og.jpg
Perlerubinsættet, der kan nærstuderes på Rosenborg Slot.
Foto: Iben Kaufmann, Kongernes Samling, Rosenborg Slot
https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/Rosenstengarnituret---baelte%2C-corsage-og-lose-raekker-62-1abcd.jpg
Rosenstengarnituret, der kan ses i den sidste del af Skatkammeret på Rosenborg Slot.
Foto: Iben Kaufmann, Kongernes Samling, Rosenborg Slot
https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/Brillantsaettet---collier-62-5a-1-IBK.jpg
Halssmykket fra Brillantsættet, der kan beundres på Rosenborg Slot.
Foto: Iben Kaufmann, Kongernes Samling, Rosenborg Slot

Her kan du beundre et andet af de vidunderlige sæt fra Kronjuvelerne, Smaragdsættet:

Det pragtfulde Smaragdsæt fra kronjuvelerne

Læs mere om: