3. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Dronning Mary bag rattet: Han sad ved siden af

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dronningen sad selv bag rattet, da hun torsdag blev spottet i Aarhus. I bilen havde hun godt selskab.

Torsdag formiddag blev kong Frederik og dronning Mary budt velkommen med stor honnør, da kongeskibet lagde til i Aarhus Havn.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Kongeparret er i byen for at deltage i den officielle åbning af det danske EU-formandskab. Og kort efter modtagelsen kørte de mod kunstmuseet ARoS for at møde statsminister Mette Frederiksen og Kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Men der gik ikke længe, før man igen kunne spotte dronningen på kajen. Det var dog mindre formelt klædt – og kørende.

Dronning Mary sad selv bag rattet, da hun i den sorte bil endnu en gang forlod kongeskibet Dannebrog. Og det var ikke alene.

Billeder viser, at dronningen havde selskab af sin hår- og makeupartist Kasper Astrup Bang-Bötel.

Dronning Mary bag rattet på vej fra kongeskibet. Danmarks overtagelse af formandskabet for EU markeres og statsminister Mette Frederiksen, kong Frederik, dronning Mary og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen mødes på kunstmuseet ARoS i Aarhus, torsdag den 3. juli 2025. Danmarks formandskab begyndte 1. juli.
Dronning Mary bag rattet på vej fra kongeskibet. Ved siden af sidder Kasper Astrup Bang-Bötel.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er dog uvist, hvor dronningen præcis skulle hen. Men ifølge programmet skal hun være på pletten igen kl. 17, når kongeparret holder reception for inviterede gæster.

Kasper Astrup Bang-Bötel har stået for dronningens hår og makeup siden tronskiftet, hvor han overtog tjansen fra Søren Hedegaard.


Mere om: