Annonce
28. jan. 2026
Af: Louise Rømer

Dronning Mary bar særligt diadem: Mon hun tænkte tilbage på denne romantiske dag?

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Dronning Mary havde toppet sit look tirsdag aften, hvor kongeparret deltog i statsbanketten i Estland, med en bryllupsgave, som hun modtog for mere end 20 år siden.

Dronning Mary var iklædt en smuk mørkeblå Prada-robe, da hun sammen med kong Frederik tirsdag aften deltog i statsbanketten i Estland i anledning af deres officielle besøg.

Men det var ikke kun kjolen, der fik opmærksomhed. Også det elegante diadem i hendes mørke lokker har skabt overskrifter i udlandet. Britiske Hello! kalder det et sentimentalt valg, for der var nemlig tale om Marys bryllupsdiadem.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Før daværende Mary Donaldson sagde ja til kronprins Frederik en maj-dag i 2004, forærede dronning Margrethe og prins Henrik deres svigerdatter diademet i bryllupsgave.

"Diademet, som kongehuset havde erhvervet forud for brylluppet, komplimenterede flot Marys mørke hår og det gamle, irske brudeslør. Kronprinsessen har siden fået ændret sit bryllupsdiadem en smule, så det nu har en ekstra perlekant forneden samt fået udskiftet nogle af brillanter i spidserne med perler, så smykket virker lidt større og kan bæres mere opret", har vi tidligere skrevet i Billed-Bladet.

Annonce

Siden har dronning Mary båret det til forskellige begivenheder - og hun havde altså også fundet det frem fra gemmerne i forbindelse med statsbesøget til Estland.

Dronning Mary i 2004.
Dronning Mary i 2004.
Foto: Martin Høien
Dronning Mary i 2026 med selvsamme diadem.
Dronning Mary i 2026 med selvsamme diadem.
Foto: Hanne Juul

Mere om: